Johannes 11:1-57 DA1931 - Bible AI

¹Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

²Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.

³Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."

⁴Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."

⁵Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

⁶Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.

⁷Derefter siger han så til Disciplene: "Lader os gå til Judæa igen!

⁸Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"

⁹Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

¹⁰Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."

¹¹Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."

¹²Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."

¹³Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

¹⁴Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!

¹⁵Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"

¹⁶Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"

¹⁷Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

¹⁸Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.

¹⁹Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

²⁰Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

²¹Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

²²Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."

²³Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."

²⁴Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."

²⁵Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.

²⁶Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?"

²⁷Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."

²⁸Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."

²⁹Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

³⁰Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

³¹Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

³²Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."

³³Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

³⁴"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"

³⁵Jesus græd.

³⁶Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"

³⁷Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"

³⁸Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.

³⁹Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage: "

⁴⁰Jesus siger til hende: "Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"

⁴¹Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

⁴²Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."

⁴³Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"

⁴⁴Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"

⁴⁵Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

⁴⁶men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

⁴⁷Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

⁴⁸Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."

⁴⁹Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

⁵⁰"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."

⁵¹Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

⁵²og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

⁵³Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

⁵⁴Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

⁵⁵Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.

⁵⁶Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"

⁵⁷Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.