Johannes 4:1-54 DA1931 - Bible AI

¹Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes

²(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):

³da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.

⁴Men han måtte rejse igennem Samaria.

⁵Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.

⁶Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.

⁷En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!"

⁸Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.

⁹Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.

¹⁰Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand."

¹¹Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?

¹²Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"

¹³Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.

¹⁴Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv."

¹⁵Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."

¹⁶Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"

¹⁷Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.

¹⁸Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt."

¹⁹Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.

²⁰Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."

²¹Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

²²I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

²³Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.

²⁴Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed."

²⁵Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting."

²⁶Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."

²⁷Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?"

²⁸Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:

²⁹"Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?"

³⁰De gik ud af Byen og kom gående til ham.

³¹Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"

³²Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."

³³Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?"

³⁴Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.

³⁵Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.

³⁶Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster.

³⁷Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.

³⁸Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."

³⁹Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort."

⁴⁰Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.

⁴¹Og mange flere troede for hans Ords Skyld.

⁴²Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."

⁴³Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.

⁴⁴Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.

⁴⁵Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.

⁴⁶Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.

⁴⁷Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

⁴⁸Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro."

⁴⁹Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."

⁵⁰Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

⁵¹Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

⁵²Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham."

⁵³Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.

⁵⁴Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.