Salme 112:1-10 DA1931 - Bible AI

1Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

2Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

3Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

4For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

5Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

6thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

7han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

8fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

9til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

10Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

Public Domain
div>