1(En salme. En sang ved husets indvielse. Af David.) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;
2HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.
3Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.
4Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
5Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.
6Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"
7HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.
8Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
9"Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?
10HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"
11Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,
12at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!